Du er her Forside >  Vedtægter
 
  
  
 



Shamanistisk Trossamfunds vedtægter
 
 
 
§ 1 Formål
 
Shamanistisk Trossamfund er et trossamfund, som ønsker at fremme et shamanistisk trosbillede, samt varetage individets og gruppers ret til at søge og udøve en shamanistisk praksis.
 
Med shamanistisk trosbillede menes erkendelsen af, at alle ting er besjælede, og at de er vores slægtninge.
 
Ved brug af hellige shamanske metoder kan man hente lærdom og kundskab ved at kontakte Skabelseskraften, Naturkræfterne og Åndeverdenen. Et shamansk trossyn indebærer et kollektivt og individuelt ansvar for sine medskabninger, Naturvæsner og Moder Jord. Moder Jord anses for at være et levnede væsen.
 
Med shamanistisk praksis menes brug af shamanistiske metoder både for egen udvikling og for at hjælpe andre mennesker og medskabninger. Det indebærer, at skaberværket er helligt, og at man fejrer livskraftens udfoldelse.
 
Man behøver altså ikke opfatte sig selv som shaman for at kunne være medlem.
 
Det individuelle medlems private praksis er et forhold mellem medlemmet og Skaberkraften, og ST ønsker derfor ikke at lave nogen retningslinjer for dette.
 
Dog må et medlem kunne tilslutte sig formålsparagrafferne og vedtægter.
 
 
§ 2 Trosudøvelse
 
Chaga ceremoni
 
Chaga ceremoni er et helligt ritual i Shamanistisk Trossamfund og indebære brugen af Chaga (Inonotus obliquus), som er en svamp, der vokser på birketræer. Dette ritual bygger få gamle traditioner fra hele den nordlige halvkugle. Dette er et eksempel på, hvordan man kan udføre en sådan ceremoni.
http://sjamanforbundet.no/seremonibanken/2012/11/14/chaga-healing-seremoni/
I STs regi anvendes ikke euforiserende planter.
 
Ceremonibål
 
For Shamanistisk Trossamfund er ceremonibålet helligt. Det er skabelseskraftens øje og en hellig forbindelse mellem de tre verdner shamaner rejser i for at få vejledning og svar. Ceremonibålet er også vores samlingspunkt, og vigtigt for at vi skal kunne udøve vores tro i fællesskab.
 
Ceremonileder
 
Ceremoniledere udnævnes af bestyrelsen, eller af formanden eller dennes stedfortræder, hvis det er nødvendigt.
Ceremonileder er ikke en permanent titel men aftales med bestyrelsen eller formanden eller dennes stedfortræder, når der arrangeres ceremonier i STs regi.
 
Overgangsritualer
 
ST ønsker at udarbejde retningslinjer for overgangsritualer så som barnets fødsel, den unges overgang til voksenlivet, indgåelse af kvindens og mandens pagt med hinanden og døden. Det er bestyrelsen som udnævner overgangsritualledere. Overgangsritualerne er ikke juridisk gyldige efter dansk lov.
 
Arbejde
 
STs intention er at være et samlingspunkt for folk med et shamanistisk trossyn og vil søge at etablere lokalgrupper med lokalledere i Danmark. Det er bestyrelsen, som udnævner lokalledere. Lokalgrupperne vil jævnligt holde ceremonier og samlinger for medlemmerne og eventuelt andre interesserede. Det gælder særligt omkring solhverv og fuldmåne.
STs arrangementer er vederlagsfri for medlemmerne, dog kan der blive tale om betaling for materialer, brænde til bål, kaffe og lignende fællesudgifter.
Shamanistisk Trossamfund er politisk uafhængigt.
 
Ledere
 
Ved udnævnelse af ledere vurderes personens egnethed. En leder bør have mindst 5 års erfaring med udøvelse af shamanistisk virksomhed. Egnetheden tillægges dog størst vægt. Alle ledere udnævnes af bestyrelsen, som fastsætter kriterier for udnævnelse. En leder skal være fyldt 23 år.
 
Shamanistisk Trossamfunds hovedsæde skal være på formandens adresse.
 
 
§ 3 Medlemskab
 
Medlemsberettiget er enhver, som ikke er medlem af noget andet trossamfund, er bosat i Danmark, er fyldt 18 år og kan tilslutte sig STs formålsparagraf og vedtægter. Personer under 18 år kan blive medlemmer med deres forældres samtykke.
 
Indmeldelse og kontingent
 
Indmeldelse skal ske skriftligt på STs blanket, som kan downloades fra STs hjemmeside, og er gyldigt når indmeldelsen er godkendt af bestyrelsen eller formanden eller dennes stedfortræder, og det årlige kontingent er betalt.
Generalforsamlingen fastsætter kontingentets størrelse.
 
Tale og forslagsret
 
Alle medlemmer har tale og forslagsret i lokalgrupperne og på generalforsamlingen. Bestyrelsen bør være lydhør over for forslag og ideer, som indsendes via brev eller e-post.
 
 
§ 4 Organisation
 
Bestyrelsen består af mindst to og højst fem medlemmer og eventuelt to suppleanter. Bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for en periode på fire år. Hvis et bestyrelsesmedlem ønsker at gå af, vælger generalforsamlingen et nyt bestyrelsesmedlem, som sidder i fire år. Bestyrelsen kan konstituere midlertidige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, hvis der er ledige pladser. Disse skal på valg ved førstkommende generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges. Bestyrelsen har ansvaret for trossamfundets daglige drift.
 
Bestyrelsen vælger selv:
 
Formand
 
Næstformand
 
Kasserer
 
 
Generalforsamlingen
 
Der afholdes generalforsamling en gang om året. Bestyrelsen skal indkalde til generalforsamling med mindst en måneds varsel.
Forslag til dagsordenen skal indsendes til formanden eller dennes stedfortræder en måned inden. Et forslag kan sættes på dagsordenen uden varsel, hvis 2/3 af de fremmødte kræver det.
Sager afgøres ved almindelig flertal bland de fremmødte medlemmer.
Vedtægtsændringer skal ske med mindst 2/3 flertal.
 
Generalforsamlingen skal have følgende punkter på dagsordenen:
 
1 Valg af dirigent.
 
2 Godkendelse af indkaldelsen til generalforsamlingen
 
3 Formanden afgiver årsberetning
 
4 Kasseren aflægger regnskab, som skal godkendes af generalforsamlingen.
 
5 Sager på dagsordenen behandles
 
 
Opløsning
 
Shamanistisk Trossamfund kan opløses med ¾ flertal. Shamanistisk Trossamfunds værdier skænkes da til andet lignende formål, som vedtages af generalforsamlingen.